Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor er samlet en række spørgsmål og svar, så du forhåbentlig kan afklare, om et samarbejde med Presseservice giver værdi og mening for dig. Tag fat i Presseservice, hvis du stadig har spørgsmål på mobil +4540999740.

Hvordan giver samarbejdet
værdi?

Få effektiviseret pressearbejdet ved at minimere tidsforbruget og reducere interne timer på at få lavet og udsendt nyheder. Presseservice står for PR-indsatsen fra start til slut. Du betaler kun, hvis nyheden bliver bragt, og dit endelige udbytte afhænger naturligvis af formålet, nyhedsværdien og den opmærksomhed, du opnår gennem medieomtalen. 

Hvad er inkluderet i en presseindsats?

På et onlinemøde afklarer vi sammen, hvad din nyhed omhandler, hvor den kan bringes, og hvem der kan bidrage til den. Dernæst står Presseservice for at udarbejde pressemeddelelsen samt følgetekster som tæller profiltekst (kort beskrivelse af dit brand) og pitch til mediekontakter. Dernæst bliver der taget kontakt til nøje udvalgte medier, fulgt op på dem om nødvendigt og lavet overvågning på omtaler via InfoMedia for at kunne give dig besked om, hvor og hvornår din nyhed er bragt.

Hvordan foregår samarbejdet?

I respekt for din og vores tid foregår alle møder online eller telefonisk. Der vil naturligvis være mailkorrespondance og korrektur omkring pressematerialet. Hvis du har behov for at få taget et PR-foto, lavet videomateriale, grafisk materiale, nyheder til egne medier mere mere, så har Presseservice også mulighed for at hjælpe med det efter aftale – det er dog tillægsydelser, som aftales nærmere.

Hvad gør Presseservice, og hvad skal jeg?

Presseservice er sat i verden for at gøre dit nyhedsarbejde nemmere og mere effektivt. Din opgave består primært i at overlevere potentielle nyhedsemner og stille kilder/ressourcer til rådighed, som skal bidrage med viden. Du modtager korrektur, og eftersom timingen er meget vigtig, så skal du være indstillet på hurtigt at kunne levere oplysninger og reagere på henvendelser fra Presseservice samt medierne, når pressematerialet er udsendt. Du kan også tilkøbe medietræning, yderligere medieovervågning, strategisk rådgivning med mere som tillægsydelse, hvis du har brug for det.

Hvorfor samarbejde med pressen?

Når dine nyheder bliver bragt i medierne, opnår de en høj troværdighed i nyhedsbrugerens øjne. Medieomtale er nemlig ikke markedsføring på trods af, at du kan have en kommerciel dagsorden, og derfor er paraderne nede. Til gengæld er pressen og journalister opmærksomme på, at de ikke er mikrofonholdere for dine kommercielle budskaber, hvorfor Presseservice sørger for, at dine nyheder opfylder nyhedskriterier som aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og/eller konflikt. Du vi også opleve, at mediekontakter er mere samarbejdsvillige – selv i modgang og kriser – hvis du på forhånd har opbygget relation til dem ved hjælp af Presseservice.

Hvordan og hvornår falder betalingen?

Eftersom Presseservice kun modtager betaling, hvis du opnår omtale, så falder betalingen +7 dage efter den første omtale. Hvis du køber tillægsydelser, skal du dog stadig betale for det, uanset om der kommer omtale ud af presseindsatsen eller ej.